Gør Kanal Brønderslev til min startside
10.04.2012 | Af: Spar Nord

Guldpris sender smykkesalg i rekord


Kraftigt stigende guldpriser får danskerne til at handle brugte smykker som aldrig før. Siden 2009 er handlen mere end fordoblet, viser en ny opgørelse lavet af Spar Nord og DBA.

 

Danskernes salg af brugte smykker er kraftigt stigende og fordoblet siden 2009. I alt satte danskerne 80.000 brugte smykker til salg i 2011 mod 35.000 i 2009. Det viser en opgørelse lavet af Spar Nord og DBA baseret på salgsannoncerne på dba.dk, der dækker omkring halvdelen af brugtvarehandlen i Danmark.

- Finanskrisen har sendt prisen på ædle metaller i rekord, og det slår også igennem på de guldsmykker, danskerne har liggende hjemme i skuffen, konstaterer cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm.
- Målt på selve metallets værdi er guldsmykker steget med lidt over 100 procent siden slutningen af 2008, så det er en værdistigning, der kan mærkes, fortsætter han.

Guldring stiger 800 kroner
I 2008 kunne danskerne sælge et gram brugt guld af 24 karat til 122 kroner, mens det samme gram i begyndelsen af april 2012 er cirka 260 kroner værd. Det forklarer Helene Sørensen fra nyfortuna.dk, der har specialiseret sig i at købe brugt guld af danskere.
- En almindelig vielsesring på ti gram kan indbringe omkring 1550 kroner i brugtpris, mens prisen på samme ring i 2008 var 750 kroner, siger hun.

Og Jens Nyholm forstår godt, at omsætningen af smykker stiger i takt med guldprisens himmelflugt.
- Hvis man ønsker at omsætte sine smykker, så er der nu en attraktiv mulighed for at få penge fri til forbrug, opsparing eller investering, uddyber han.

Stor efterspørgsel
De stigende guldpriser er ifølge Jens Nyholm en direkte følge af den generelle efterspørgsel efter de såkaldt "sikre havne", som opstod i kølvandet på finanskrisen.

- Guldprisen er steget massivt under finanskrisen, fordi metallet har fungeret som en sikker havn for investorerne, uddyber han.
- Og det ser ud til, at investeringer i guld også fremover vil være en god forretning – blandt andet på grund af efterspørgslen fra de nye vækstmarkeder i Asien og Sydamerika, lyder det afsluttende fra Jens Nyholm.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Brønderslev

VideoerTilføj video

Kommentarer

Du skal være tilmeldt for at kunne kommenterer. Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Bedøm:
Afgiver din stemme
Ingen stemmer endnu
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Hvad er Spar Nord Fonden?

Fondens vision er at være kraftcenter for menneskelig og økonomisk udvikling i Spar Nords Banks virkeområde og herigennem øge kendskab til sympati for banken.

Spar Nord Fonden ejer ca. 30% af aktierne i Spar Nord Bank og får derfor ca. 30% af udbyttet.

Pengene går til at støtte videnskabelige og kulturelle formål i Spar Nord Banks virkeområde.

Den lokale Spar Nord Banks bankråd er med til at bestemme, hvem, der skal have støtte.



Selvom folketinget har bestemt, at banker ikke må udbetale udbytte i 2009 og 2010, har fonden stadig mulighed for at yde støtte til mange gode lokale formål. Vi har nemlig lagt penge til side i de gode tider, så med lidt sparsommelighed kan vi fortsat styrke den menneskelige og økonomiske udvikling, dér hvor banken og dens kunder bor.

Link: Spar Nord Fonden
Link: Spar Nord

Flere nyheder





Indlæser nyheder