Flere borgere vil fremover blive henvist til at købe flere af hjælpemidlerne selv.

Ankestyrelsen har i de seneste principafgørelser vedrørende forbrugsgoder lagt mere og mere vægt på, hvorvidt produkterne forhandles bredt, end om de er fremstillet med henblik på sædvanligt forbrug jfr. vejledningen til loven (nr. 7 af 15/02/2011). Således er bl.a. en 3-hjulet knallert nu af Ankestyrelsen defineret som et forbrugsgode i en sag (C-117-11).

Tendensen i samfundet i dag er, at flere og flere butikker efterhånden forhandler de produkter, som tidligere er betragtet som hjælpemidler, f.eks. badetaburetter, gribetænger, kørestole, rollatorer, specielle køkkenredskaber mv. Borgerne er endvidere selv begyndt at anskaffe sig disse – uden forudgående henvendelse til kommunen. Dette følger godt i tråd med bl.a. KL’s holdning til, at borgerne skal til at tage mere ansvar for eget liv. Flere af vores omkringliggende kommuner har allerede ændret praksis, og har ikke bevilget f.eks. gribetænger, badetaburetter, drejepuder mv. i længere tid.

Ovenstående giver Visitationen anledning til at ændre praksis indenfor området i forhold til bevilling af de produkter, som vi indtil nu har karakteriseret som ”småhjælpemidler” (typisk engangshjælpemidler).

”Småhjælpemidlerne” er produkter som: gribetænger, bestik med tykt greb, emballageåbnere, diverse køkkenredskaber, påklædningspinde mv. Alt sammen produkter, som i dag let kan anskaffes ved lokale forhandlere: Apoteket, Matas, Seniorland (Zealand Care) eller via netshops og telefonopkald til div. leverandører.

Indtil nu har Visitationen bevilget ”småhjælpemidlerne” efter Servicelovens (SEL) §112 – som hjælpemidler til udlån, vederlagsfrit for borgeren.

Fremover vil Visitationen i stedet vurdere ansøgning om produkterne efter SEL §113 – som forbrugsgoder med tilskud på 50 % af standardprisen.

Der gælder, at hvis den samlede ansøgning anslår en værdi under 500 kr., ydes der ikke støtte til køb af forbrugsgodet. Det vil i praksis få den konsekvens, at mange af borgerne fremover selv skal anskaffe sig de omtalte produkter, idet prisen på disse er under 500 kr.

Visitationen yder råd og vejledning i forhold til hvilke produkter, der vil kunne afhjælpe borgerens behov samt om forhandling af produkterne.

Som følge af ovenstående, vil Visitationen ikke længere opretholde så stort et depot af hjælpemidler, som p.t. forefindes i Grønnegade. Visitationen vil i den nærmeste fremtid annoncere i lokalaviserne vedrørende salg af de allerede indkøbte produkter på depotet.

Handicaprådet ønsker en præcisering af, hvordan man forholder sig, hvis personer ikke har råd til at købe de omtalte hjælpemidler samt en præcisering af hvad "en samlet ansøgning anslår en værdi under 500 kr., ydes der ikke støtte til køb af forbrugsgodet" betyder.

Beslutning i Ældreomsorgsudvalget har godkendt praksissen men ønsker i lighed med Handicaprådet en præcisering af, hvordan man forholder sig, hvis en borger ikke har råd til at købe de omtalte hjælpemidler.