Hot-shots er stadig efter 9 kampe ubesejret i floorbaalligaen og det skyldes i høj grad Martin Lind der med fire scoringer var manden bag i sejren over AaB
I et meget tæt opgør mod lokalrivalerne AaB Floorball tog Brønderslev FC Hot Shots endnu et sejr i Unihoc Floorball Ligaen og kom dermed tilbage på ret spor efter nederlaget til Sunds FC i pokalsemifinalen, Brønderslev FC er dermed stadig ubesejret i Unihoc Floorball Ligaen.
Til dagens kamp manglede Brønderslev FC langtidsskadede Mads Bastian som stadig er ude med sin knæskade og Mikkel Krogh der har karantæne samt forwarden Thomas Jørgensen som desværre stadig er sygdomsramt.
Efter en 1 periode med hele 6 scoringer, kom man ind i et taktisk dødvande med kun et enkelt mål i 2 periode, for at slutte af i 3 peride med 4 mål. Man måtte helt frem til de døende minutter af 3 periode før at Brønderslev fik, scoret det afgørende mål til 6-5. Kun 2 mand stod for Brønderslevs scoringer, nemlig nr. 26 Martin Lind med hele 4 mål og nr 87 Jesper Engström med 2 mål. Johan Uppstrøm og Kim Olesen lavede 2 ass hver og kampens arbejdshest Niklas Juul Jensen lavede en enkelt assist.
Der faldt 6 udvisninger i kampens hede, men ikke nogle alvorlige forseelser og man må sige at aftenens sammenbragte dommerpar Jens Christian Skrubbeltrang og Kurt Løt klarede paragrafferne flot. Næste opgave for Brønderslev er kamp mod FC Outlaws fra Frederikshav lørdag d. 3 december kl. 17.00 i Brønderslev Hallen
Kampfakta: (4-2)(0-1)(2-2)= 6-5 til Brønderslev FC over AaB Floorball